Hessel HiRE er, som navnet måske antyder, vores koncept for Hessels kortidsleasingkoncept. Det vil sige leasing af fabriksnye biler af mærkerne Renault, Ford eller Mercedes-Benz i en kortere periode (6-12 mdr.), hvor alt på nær brændstof er inkluderet – alt fra service, grøn ejerafgift og forsikring. Alt sammen uden at du skulle betale en høj førstegangsydelse for at komme i gang. For der er nemlig ikke nogen.
Vi har de seneste år oplevet en stigende interesse og efterspørgsel efter fleksible mobilitetsløsninger, hvor du som kunde ikke er bundet til længere kontrakter, eller står med risikoen for værditab på din bil. Derfor har vi med Hessel HiRE siden 2011 sendt mere end 10.000 biler på gaden – og mange af vores kunder har allerede haft mere end 10 nye Mercedes-Benz igennem denne løsning.
Hos Hessel HiRE kan du vælge at korttidslease en bil for en bestemt periode, eller du kan også benytte dig af vores 6+6 kombinationer med både sommer- og vinterbil, hvor du, udover at spare et etableringsgebyr, ofte også kan spare penge på den månedlige ydelse. På denne måde optjener du desuden også hurtigere loyalitetsfordele i vores loyalitetsprogram, hvilket du kan læse mere om her.
Holdet bag Hessel HiRE
Siden 2011, hvor de første Hessel HiRE kontrakter blev indgået, er holdet bag Hessel HIRE vokset til i dag at være 12 fuldtidsansatte, der servicerer vores kunder i forbindelse med kontraktoprettelser, forlængelser, udløb og mange andre ting.
Vores fornemmeste opgave er at gøre bilejerskabet så nemt og enkelt som overhovedet muligt – det arbejder vi hver dag for at gøre bedre end vi gjorde det i går. 4 ud af 5 kunder vælger en ny bil hos Hessel HiRE, når først de har prøvet det, og det er vi meget stolte af.