(https://www.hessel.dk/kontakt/kundeservice/handels-og-leveringsbetingelser)
Vedr. varer købt i vores webshop.
1. Generelle oplysninger
- Juridisk navn: Ejner Hessel A/S
- Organisationsform: Aktieselskab
- CVR-nr.: 58811211
- Adresse: Jyllandsvej 4, 7330 Brande
- E-mailadresse: info@hessel.dk
- Telefonnummer: 7211 6100
2. Betaling
Alle angivne priser på hessel.dk er i danske kroner og inklusiv 25% moms, og du kan betale med føgende betalingskort samt MobilePay: Dankort, Visa, Mastercard og Visa Electron. Alle betalingsoplysninger sendes selvfølgelig krypteret mellem kunde og Ejner Hessel A/S, og pengene hæves først på din konto, når dine varer er afsendt.
Ved bankoverførsel, check el. lign. er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
Hvis en vare er solgt til en åbenlys prisfejl, og vi kan bevise, at du vidste eller burde vide, at der var tale om en fejl, vil vi være berettiget til at annullere aftalen. Hvis uheldet er ude og en vare er udsolgt, vil vi hurtigst muligt kontakte dig med en løsning
3. Levering
Du kan trygt handle online på hessel.dk, Ejner Hessel A/S bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem. En rettidig levering forudsætter, at den af Ejner Hessel A/S valgte transportør overholder den aftalte levering. Såfremt der opstår forsinkelser hos transportøren, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato.
4. Fortrydelsesret
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. Består varen af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse. Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du får den sidste vare i fysisk besiddelse.
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved kontakte Ejner Hessel A/S via hessel@hessel.dk eller 7211 6100. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Særligt gælende returneringsregler for erhvervsdrivende i forbindelse med køb af reservedele.
Alle gængse reservedele kan frit returneres, såfremt de er i oprindelig stand og ubrudt emballage. Dog skal der altid forelægge aftale om returnering og flg. kriterier skal være opfyldt:
- Oprindelig kvittering/fakturering skal fremvises
- Reservedele må ikke have været monteret eller indgået i anden form for brug
- Reservedele skal være i oprindelig stand og ubrudt emballage
- Reservedele må ikke være kodet eller produceret til et specifikt køretøj
- Reservedele skal være gængse og lagerført på eget lager. Bestillingsvarer accepteres retur i det omfang underleverandøren gør.
5. Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.
6. Varer undtaget fortrydelsesretten
- Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
- Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.
- Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.
- Levering af varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen.
- Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos forbrugeren, som denne på forhånd udtrykkeligt har anmodet om.
Varens stand, når du sender den retur:
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
7. Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Alle returvarer skal sendes til Ejner Hessel A/S, Jyllandsvej 4, 7330 Brande eller afleveres i en af vores forretninger (se alle forretninger her). Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
8. Reklamationsret
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.
Når du handler på hessel.dk som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Varen sendes til:
Ejner Hessel A/S
Jyllandsvej 4
7330 Brande
Att: Returvare fra hessel.dk
Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
8. Persondatapolitik
Ejner Hessel A/S lever op til gældende lovkrav oghar en Persondatapolitik. Denne politik sikre, at Ejner Hessel A/S efterlever den gældende persondatalov samt EU Persondatadataforordning. Spørgsmål eller anmodninger relateret til Persondatapolitikken eller dine rettigheder kan sendes til digital@hessel.dk.
Du kan læse vores altid opdaterede persondatapolitik her.
8. Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte digital@hessel.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk
Disse handelsbetingelser er senest opdateret d. 14.02.2020.