Rækkevidde
Rækkevidden på elbiler kan variere betydeligt, og det skyldes flere faktorer. Her er nogle af de afgørende punkter:
- Batteriernes kapacitet, bilernes vægt og teknologi varierer og påvirker rækkevidden.
- Din kørsel spiller også en vigtig rolle i, hvor langt du kan komme på en opladning.
- En tommelfingerregel siger, at du normalt kan køre omkring 5 km pr. kWh strøm eller 200 Wh pr. km. Dog er bilernes effektivitet forskellig, så det er en god idé at nulstille forbrugsmåleren ved prøvekørsel for at få et mere nøjagtigt billede.
- Rækkevidden vil falde betydeligt ved højere forbrug, høj hastighed og særligt i koldt vejr.
Når du har en fuldt opladet elbil, kan du forvente at køre tæt på den opgivende rækkevidde, men helt afhængigt af forskellige faktorer, såsom:
- Temperatur - Elbiler kører kortere i koldt vejr, og i ekstrem frost kan batterikapaciteten falde markant. Hvor det om vinteren er rækkevidden, så opstår der andre udfordringer om sommeren hvor meget høje temperaturer påvirker bilen evne til at hurtiglade.
- Dit kørselsmønster: Høj hastighed på motorvejen, mange overhalinger og generelt aggressiv kørsel kan reducere rækkevidden betydeligt.
- Brugen af strømkrævende udstyr som ventilationssystem og aircondition, sædevarme og lignende - alle har en indvirkning på .
Som en tommelfingerregel kan du forvente, at du oplever de bedste rækkevidde om sommeren. Om vinteren og ved motorvejskørsel vil bilen generelt kører noget kortere.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at batteriet mister kapacitet over tid. Hvis batteriet, for eksempel, kun har 80% tilbage af sin oprindelige kapacitet, vil bilen naturligvis også have en generelt kortere rækkevidde.
Nutidens elbiler oplever dog en meget lav degradering af batteriet, hvis blot du følger de anbefalinger som producenten opgiver i forbindelse med opladning.
I moderne elbiler er BMS (Battery Management System) ansvarlig for at løbende vurdere bilens forventede rækkevidde. Det tager hensyn til førerens køremønster, batteritemperatur og energiforbrug. Sammen med batterispænding og lade mængde bruges disse data til at beregne den forventede rækkevidde. Selv små ændringer, såsom at vælge en anden køretilstand, reducere hastigheden, opretholde en lavere kabinetemperatur eller bruge forvarmning i kabinen, kan forlænge bilens rækkevidde.
Kørselsmønster
For mange mennesker vil en elbil være et oplagt valg. Statistikken viser, at den gennemsnitlige danske bilist kører omkring 40 km om dagen, og denne kørsel inkluderer typisk en blanding af bykørsel, landevejskørsel og motorvejskørsel.
Elbiler er især velegnede til by- og landevejskørsel. I byen er elbiler ekstremt effektive, da batteriet ikke behøver at bruge meget energi ved lavere hastigheder. Dette giver mulighed for en betydelig rækkevidde, og desuden er elbiler ikke lokale forureningskilder i byområderne. Den trinløse kørsel med automatgear og hjælpeprogrammer gør også kørslen i byen endnu mere behagelig og brugervenlig.
På landevejen og ved moderate hastigheder (60-90 km/t) forbliver elbiler meget energieffektive og tilbyder stadig en god rækkevidde. Dog, når det kommer til motorvejskørsel, vil en elbil kræve mere energi, og som en generel tommelfingerregel kan du forvente, at jo hurtigere du kører på motorvejen, desto kortere bliver din rækkevidde.