Leasingaftale
Prisen på privatleasing af en Ford sættes blandt andet ud fra løbetid og kilometer. Løbetiden er fast på 36 måneder, men du skal vælge hvor mange kilometer pr. år, du regner med at køre. Din forhandler kan hjælpe dig med dette.
Service og vedligeholdelse med Ford privatleasing
Aftalen dækker forskriftsmæssig service og nødvendig vedligeholdelse i hele perioden. Skader og slitage, som skyldes forkert anvendelse af bilen, dækkes ikke med billeasing. Service og reparationer bliver udført på et autoriseret Ford-værksted.
Tilbagelevering af privatleaset Ford
Ca. 40 dage før udløb af aftalen om privatleasing bil, vil du modtage et brev som forklarer, hvor bilen skal afleveres. Såfremt du ved aflevering af bilen har kørt færre kilometer end det aftale, får du refunderet underkilometer jf. din leasingkontrakt. Hvis bilen har kørt flere kilometer end det aftalte, vil du blive opkrævet satsen jf. din kontrakt.
Opsigelse af Ford leasingaftale
Du kan tidligst opsige billeasing-aftalen, når der er gået 11 måneder fra aftalens start. Aftalen skal opsiges skriftligt og med løbende måned + 1 måned. Indbetalt ekstraordinær leasingydelse refunderes ikke.
Forsikring med privatleasing af bil
En privatleaset bil skal være kasko- og ansvarsforsikret.
Hvordan er jeg stillet, hvis min privatleasede bil totalskades?
Undgå at miste din førstegangsydelse: Ford Forsikring sikrer, at du ikke mister den førstegangsydelse, du betalte ved indgåelse af leasingaftalen, hvis din bil bliver totalskadet eller stjålet. Det eneste krav er, at bilen var fabriksny ved kontraktstart, og at leasingaftalen er af min. 12 måneders varighed. Du får refunderet din førstegangsydelse med maks. 25.000 kr. det første år, 15.000 kr. det andet år, 10.000 kr. det tredje år og 7.000 kr. det fjerde år.
Udvidet dækning af billeasing med Ford Forsikring - Leasing Super
Hvis du vælger at forsikre din bil hos Ford Forsikring, kan du tegne en Leasing Super-dækning. Leasing Super udvider bilens kaskoforsikring med en dækning på op til 25.000 kr. af leasingaftalens indskud. Hør mere hos os.
Privatleasing af bil med grøn ejerafgift
Du modtager selv opkrævningen direkte fra staten og betaler denne selv.
Kan du overtage bilen efter privatleasing?
Når du leaser en Ford er der desværre ikke mulighed for at overtage bilen hverken i løbet af perioden eller ved udløb.